Værd at vide - hus

Før du køber hus

Køb af hus er en stor og vigtig investering. Det er derfor en god idé at gøre sig nogle overvejelser, når du har fundet ønskehuset.

Bygningens tilstand 
Sørg for at få et godt indblik i husets tilstand. Vigtige detaljer kan være:

  • Kælder og vægge i hele huset – Er der tegn på fugt?
  • Tag og loft – Er det utæt?
  • Karme ved døre og vinduer – Viser de spor af råd, eller er de møre?
  • VVS-installationer – Er disse i ordentlig stand?
  • El-installationer – Virker de, og er de lovlige?
  • Sokkel og murværk – Er der revner?
     

Inden du skriver under 
Læs tilstandsrapporten omhyggeligt igennem, særligt vedrørende fejl på boligen. Husk at den kun er gyldig i 6 måneder.
Få f.eks. en professionel håndværker til at gennemgå boligen, for at sikre, at der ikke er yderligere fejl, end dem der fremgår af tilstandsrapporten. Samtidig bør du huske, at tilstandsrapporten ikke omfatter el- og varmeinstallationer, hårde hvidevarer, markiser eller udendørs swimmingpool.
Beregn det forventede energiforbrug af el, vand og varme.